Et rigtigt eventyr

Når Link griber buen, udviskes skellet mellem abstrakt styring og virkelighedstro bevægelser for alvor. Forestil dig, at du holder en imaginær bue mellem hænderne, tag sigte og træk strengen tilbage. Tryk på knappen og swooosh: buen bliver affyret på skærmen og en pil farer mod dit mål.
Når Link griber buen, udviskes skellet mellem abstrakt styring og virkelighedstro bevægelser for alvor. Forestil dig, at du holder en imaginær bue mellem hænderne, tag sigte og træk strengen tilbage. Tryk på knappen og swooosh: buen bliver affyret på skærmen og en pil farer mod dit mål.
Lyt til artiklen

Du er Link. En meget fåmælt elverdreng klædt i grøn kilt.

Du bor i en løvklædt skovhytte hævet langt op over trækronerne nær byen Ordon, hvor dagligdagen går med at bekymre sig om bortløbne katte og får, der skal passes. Nå, ja – og så er du i øvrigt en verdensberømt spillefigur, som millioner af fans verden over elsker, og er hovedpersonen i ikke kun julemånedens, men årets hidtil mest helstøbte eventyr for hele familien, ’The Legend of Zelda: Twilight Princess’. Din fortælling begyndte for mange, mange år siden og har fulgt Nintendo troligt siden 1980’erne på forskellige spilplatforme. Tiden i dit univers er dog lidt anderledes, så du er stadig kun i teenageårene. Og hvor den virkelige verden har gennemgået banebrydende forandringer, er eventyrlandet Hyrule stadig et indbydende og fantastisk skue, hvor magi og middelalderlig stemning præger hverdagen, mens skyggerne venter lige om hjørnet i tusmørket. Det eneste, der er anderledes, er måden, du bevæger dig rundt på. Dit alter ego i den virkelige verden har nemlig langt bedre kontrol over dine bevægelser med den nye Wii Remote. Efter den første halve time, hvor du spankulerer rundt som en rundtosset, mens du prøver at vænne dig til den anderledes styring, begynder det langsomt at dæmre: at udføre handlinger i Links eventyrverden minder ualmindelig meget om at udføre dem i den virkelige verden. Slangebøssen er dit første bekendtskab, hvor du tager sigte, trækker tilbage og skyder. Senere kan du med et sværd og skjold mellem hænderne svinge og støde mod de fjender, der før eller siden krydser din vej. Helstøbt spil Styringen fejler altså intet. Men selv uden den intuitive leg med controlleren ville ’The Legend of Zelda: Twilight Princess’ være noget helt ekstraordinært. For i rollen som Link er det en udtalt fornøjelse at gå på opdagelse i de farvestrålende omgivelser. Fortalt på yderst pædagogisk vis den første halvanden time, så du i ro og mag kan vænne dig til personerne, historien og de sære hændelser, der et meget langt stykke inde i spillet får dig til at tænke: ’Hvad i alverden foregår der?’. Børn bliver kidnappet, tusmørket sænker sig over landet, og en dramatisk forvandling til varulveform ryster posen, så du aldrig helt ved, hvad du kan vente dig. I dette tilfælde er uforudsigelighed en dyd. Eventyret afviger i opbygning ikke væsentligt fra tidligere ’Zelda’-spil, men ’Twilight Princess’ formår at skabe emotionelle øjeblikke i langt højere grad end tidligere. Udforskningen af de slående smukke 3D-omgivelser hensætter dig i en drømmeagtig tilstand, der ikke ligger fjernt fra følelsen af at ligge under dynen og få fortalt en god godnathistorie.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her