Først de skrå brædder, så tv og nu computerspil: musicals som ‘Cats’, ‘Phantom of the Opera’ og ‘Evita’ skal nu omsættes til computerspil for at ramme nye målgrupper.
Udmeldingen kommer efter Lloyd-Webbers firma The Really Useful Group det seneste år har undergået en teknologisk overhaling, og bl.a. brugt video, sociale netværkstjenester og YouTube til at promovere deres musicals.
Ifølge firmaets tekniske chef Douglas Glen er ønsket om et Lloyd-Webber computerspil grundet i, at der er kommet flere kvinder til blandt spillerne, mens de også skeler til den succes, som musikspil som ‘SingStar’ og ‘Rock Band’ i øjeblikket nyder.



























