Intet blod? Ingen klaverstrenge til at kvæle sine ofre med og ingen psykopatiske voldsmænd på flugt fra politiet?
Spillene fra danske IO Interactive har siden det første, ‘Hitman: Codename 47’, fra 2000 haft to distinkte varemærker: filmiske blodsudgydelser og våbenfetichisme.
Og alligevel er ingen af delene at skimte i udviklerens næste spil, ‘Mini Ninjas’, der signalerer mere Disney end drengerøv.




























