Computerspil kan give danske storfilm

Søndagens fremvisning i  forbindelse med CPH:PIX i  Cinemateket bød på det første danske forsøg med genren Machinima - at lave film  med computerspil. Blandt  gæsterne var opfinderen af genren Hugh Hancock og  ved siden af ham den  danske instruktør Per Fly,  som havde lavet filmen. Foto: Sara Galbiati
Søndagens fremvisning i forbindelse med CPH:PIX i Cinemateket bød på det første danske forsøg med genren Machinima - at lave film med computerspil. Blandt gæsterne var opfinderen af genren Hugh Hancock og ved siden af ham den danske instruktør Per Fly, som havde lavet filmen. Foto: Sara Galbiati
Lyt til artiklen

Den gule taxa glider næsten lydløst hen over broen, som er indhyllet i mørke. På bagsædet sidder en ung mørkhåret kvinde og stirrer ud af vinduet, på vandet. Chaufføren spørger med en tyk accent, om hun er ny i byen. »Ja«, svarer kvinden, uden at blikket viger fra ruden. Heller ikke da taxaen endelig ruller op foran kvindens hotel, bliver der vekslet mange ord mellem de to. Hun stiger ud af bilen. Ovenstående sekvens er en af scenerne i Per Flys nye film ’Kvinden der drømte om en mand’. Det er dog ikke Sonja Richter, der spiller den kvindelige hovedrolle, men derimod en computerkyndig mand, som fører en computerskabt kvinde rundt i en virtuel verden med sit tastatur.

Indspillet med Grand Theft Auto
Per Flys film er nemlig stadig kun i forproduktion, men ved hjælp af computerspillet ’Grand Theft Auto 4’ og en uges arbejde har Per Fly og to computernørder indspillet tre af scenerne, som de i søndags viste frem i Cinemateket i København i forbindelse med filmfestivalen CPH:PIX.

Teknikken kaldes for Machinima, en sammentrækning af machine, animation og cinema, og har længe været en subgenre forbeholdt nettets afkroge, men nu er det på vej ud til et bredere publikum.

For Per Fly har det været noget af en udfordring at genskabe scenerne digitalt, men det har også givet blod på tanden.

»Jeg tror, at det her er noget, som vi instruktører kommer til at bruge meget i fremtiden«, siger han.

Nørdefilm
Produktionen af en Machinima-film foregår på samme måde, som man laver en normal film, bare inde i et computerspil. I stedet for at stille sig op foran kameraet styrer skuespillerne hver deres figur, som de så får til at gøre de ting, der står i manuskriptet.

Genren opstod tidligt i 1990’erne i computerens og ikke mindst internettets spæde år. Dengang delte de mest ihærdige computerspillere små videoklip med hinanden, så deres venner kunne se, hvor gode de var til spillene.

Det var dog ikke alle, som nøjedes med at filme deres største bedrifter, nogle begyndte også at tilføje små narrative bidder i filmene. Disse små bidder voksede efterhånden og blev til egentlige film, som ikke længere skulle vise andre, hvor god man var, men underholde.

Lav hvad du vil Begrebet Machinima blev opfundet i begyndelsen af 2000 af den skotske forfatter Hugh Hancock, da han lancerede hjemmesiden machinima.com, som blev det største samlingssted for filmskaberne. I dag lever han af at lave Machinima-film, og i denne weekend var han i Danmark for at dele ud af sine erfaringer på filmfestivalen. Hugh Hancock er ikke i tvivl om, at Machinima er på vej til at blive en stor del af filmindustrien. Han mener, at metoden gør mindre filmnationer i stand til at skabe film på højde med Hollywoods største produktioner. Film, som ikke var mulige at lave før, på grund af pengemangel. »Det, der gør Machinima så godt, er, at det er så fleksibelt. Man kan lave, hvad man vil. Det er lige så nemt at lave en mand, der drikker kaffe, som det er at lave et rumskib og en hær af rum-bier – og begge dele er lige billigt«, forklarer han. Som et eksempel nævner han sin egen film ’Bloodspell’. Filmen er en storslået fantasyfilm med masser af magi og slåskampe og havde ifølge Hugh Hancock været alt for dyr til at lave i Skotland, hvis den skulle filmes med rigtige skuespillere. I stedet lavede han filmen i et computerspil med et samlet budget på 5.000 euro. Filmen endte med at blive set af 100.000 mennesker. Til sammenligning blev den populæreste skotske spillefilm i samme periode set af 36.000. Testfilm

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her