Saml en masse billeder, videoklip, falske Facebook-profiler, blogs og småspil, og bind det sammen med en overordnet krimihistorie.
Det er præmissen bag det danske online-spil 'Klimamysteriet', der nu lanceres i hele Europa i samarbejde med Microsoft og European School Net (EUN). Spillet blev lanceret i Danmark sidste år af spiludvikleren Congin, der tidligere har produceret spillet 'Galathea Mysteriet', der foregik ombord på Galathea 3-ekspeditionens båd.




























