Skønnest af de tre spil er universet og stemningen i ’LostWinds – Winter of the Melodias’, der også har den bedste fortælling, den bedste underlægningsmusik og den bedst afstemte sværhedsgrad.
Til gengæld er opgaverne ikke så afvekslende som i de to andre spil. Man styrer en meget lille figur i en stor og smuk, asiatisk inspireret bjergverden.




























