For nogle er påskeferien lig med afslappende ro og sommerhus-idyl. For andre er den en invitation til benhård virtuel krig.
Fra i morgen og indtil søndag indtager dansk eSport Øksnehallen i København med den åbne messe Copenhagen Games.
Her vil omkring 500 danske som udenlandske eSport-udøvere konkurrere mod hinanden om pengepræmier og æren af at kunne kalde sig den første danske mester i 'Counter-Strike'.




























