Iklædt blå kapper og med skrigende grønt hår er spiluniversets lemminger et langt mere charmerende bekendtskab end deres nære slægtninge fra virkeligheden. Så det gør ondt helt ud i visdomstænderne, når de små selvmordsaspiranter med manglende farvesans pipper et hjerteskærende »Oh no!«, inden de bliver kastet ned i afgrunden eller knust af en af de talrige dødsfælder, det nye PSP-spil 'Lemmings' er fyldt med. Det gør ondt, fordi formålet med 'Lemmings' i al enkelhed går ud på at redde så mange af de evigt vandrende lemminger som muligt. Forhindringsbaner Spillet er opdelt i sindrigt konstruerede forhindringsbaner, hvor man med godt overblik og dygtig brug af værktøjer skal navigere lemmingerne fra A til B - uden at miste alt for mange undervejs. Hjælpemidlerne varierer voldsomt fra bane til bane, men er grundlæggende forskellige roller, man kan tildele selvmordsaspiranterne: Gravere kan bane vej gennem træer og mure, murere kan bygge små, sindrige broer hen over flydende lavasøer, og faldskærme kan smides på de fortropper, man har udset som spejdere. Man bliver konstant nødt til at træffe svære valg, for lemmingerne stopper kun, hvis man udnævner en stopper - som så skal sprænges i luften med en bombe på et senere tidspunkt, når der er fri passage. Originalt gameplay 'Lemmings' har siden begyndelsen af 1990'erne været kendt som en klassiker udi originalt gameplay og næsten krydsogtværs-lignende gåder, og spillet klarer overgangen til den håndholdte PSP overraskende godt. Væk er muligheden for lynhurtige kommandoer med musen, men i stedet kan spilleren til enhver tid pause spillet og på den måde bevare overblikket og omgå det handikap, den langsomme styring med den analoge pind giver. Pausen ødelægger dog lidt af spillets stressfaktor, hvor man på computer ofte kunne mærke pulsen nå faretruende højder, når overblikket røg, og skærmen blev fyldt med små, kappeklædte skabninger. Spil på pause Men muligheden for at sætte spillet på pause gør samtidig, at alle aldre kan være med - selv de lidt mindre, da spillet er versioneret til dansk. Således udgør 'Lemmings' det perfekte lille pausespil fyldt med udfordringer. Kun kan man ærgre sig lidt og grynte et lille misfornøjet »Oh no ...« over den medfølgende baneeditor og online-del, der slet ikke virker gennemarbejdet nok.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce