I teorien er det nemt: savlende lækre sportsvogne, solbeskinnede baner renset for trafik og kun millisekunder mellem skammekrogen og toppodiet. 'Ridge Racer' er på alle punkter et 'Gran Turismo Light', for nok kan man pille lidt ved bilerne, men her er fart alt, og styringen mere tilgivende end selv Gandhi. Også når man hamrer ind i hårnålesving med 185 km/t og alligevel krænger perfekt ud af svinget ved at lade bilen 'slide' - altså glide sidelæns rundt i svinget med hvinende bremseklodser. 'Ridge Racer' er actionræs, men aldrig på samme destruktive måde som 'Burnout'-serien. Modstanderne kan skubbes hårdt ud i svinget, men egentlig skade sker der aldrig, når man ræser løs i 54 forskellige opdigtede sportsøser med kreative navne som Nebulasray Esperanza eller Gamp Raggio Glem. Fokus er på køreglæde og reflekser frem for idealkurver og bremsebaner. Og jo flere 'slides' man udfører, jo mere 'boost' får man. Og her giver 'boost' virkelig valuta for pengene, for når man aktiverer denne, farer skærmen pludselig af sted og selv med en tilgivende styring kan man let brage ind i både bjergvægge og palmetræer. Som i tilfældet med 'Wipeout Pure' er 'Ridge Racer' et spil, der løfter PSP'en og får selv de vantro til at gnide øjnene over grafikken. Fartfornemmelsen kan mærkes i kroppen, og lysstrejf fra baglygter reflekteres i både bil og vejbane. Aldrig før har et racerspil taget sig bedre ud på en mobil spillekonsol. Har man venner, der også har spillet på en PSP, kan man spille op til otte sammen - og da vi testede det, forløb det fuldkommen flydende og blottet for hakkeri. En ekstra krølle, der ville udvide spillets holdbarhed, ville være at kunne spille 'Ridge Racer' over internettet, men ellers er sværhedsgraden velafstemt, så selv soloracere får polish til deres racerhjelm. Dog er der ikke mange typer løb at vælge mellem i multiplayer, og generelt føles 'Ridge Racer' som et i forvejen glanspoleret racerspil, der 'blot' er formidabelt konverteret til PSP: ingen overraskelser, hverken positive eller negative, men rendyrket actionræs uden sikkerhedssele, undskyldninger eller reelle nyskabelser i sit gameplay. Så tænder man af på futuristiske rumskibe med unfair våben, er 'Ridge Racer' den mere naturalistiske pendant, der nok sløjfer de fysiske love ved at tillade umulige trick og sving, men bibeholder den testosteronfyldte glæde ved kværnende motorer, fart og benzindunst. Indtil 'Gran Turismo' indtager PSP'en, er 'Ridge Racer' den perfekte forret.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























