Det er ingen nyhed, at Nintendos Wii er en farlig konsol for små stuer.
Men de fleste vil efter et stykke tid opdage, at rigtig mange Wii-spil slet ikke behøver store armbevægelser og kan spilles med bagdelen solidt plantet i sofaen, mens små vrik med håndleddet klarer resten.
Sådan er det ikke med 'Tiger Woods PGA Tour 11', hvis man ellers har investeret i Nintendos' Wii MotionPlus' - en dims der klikkes på din Wiimote og gør den langt mere præcis - som denne anmelder måtte erkende, da et særligt hårdt drive ramte en kaffekop, der så fløj over kaffebordet med stor ødelæggelse til følge.




























