Vi skal tilbage til trompetbukser, crepet hår og ikke mindst arkademaskinerne, som stod i enhver lokal grillbar eller spillehal med respekt for sig selv. Vi taler naturligvis om 1980'erne, som for alvor er blevet et yndet årti, når spildesignere skal finde inspiration i fortiden.
Udover at nettet bugner med gratis udgaver af firserspil som Prince of Persia (1989), Pac-man (1980) og Donkey Kong (1981) var det også i 80'erne, at hjemmecomputeren finder sit populære leje og udvikler sig med hardware som Commodere 64 (1982), Nintendo NES (1984) og Amiga 500 (1987).



























