Som barn var der én interesse, der kunne få mig til at glemme tid og sted. Superheltetegninger!
Med tusser, blyant og fedtfarver gik jeg i krig med mine egne helte, der kunne give Batman og Spider-Man kamp til stregen. Selv i dag har jeg en slidt mappe fyldt til bristepunktet med superheltedesigns fra min barndom. Fantastiske, farverige og fantasifulde helte og skurke med magiske evner og spraglede spandexdragter, der vil misunde alverdens modehuse.



























