Moderen til mange holdbaserede skydespil - eller efterhånden bedstemor - 'Counter-Strike' bliver trods utallige udfordringer fra spil som 'Call of Duty', 'America's Army' og her 'Battlefield Play4Free' ved med at besidde utrolig stor popularitet hos såvel amatører som professionelle eSport-udøvere. Jeg vil heller ikke mene, at Battlefield Play4Free kan nedkæmpe Counter-Strike, omend spillet bestemt gør et hæderligt forsøg.
Som i 'Counter-Strike' vælger man en bestemt soldattype på sit hold som eksempelvis snigskytte eller ingeniørtropper, der har vidt forskelligt udstyr og vidt forskellig funktion, når man først begynder at spille i hold.



























