Nuttede kæledyr bevæbnet til tænderne med håndgrenater, bazooka og bikuber. Det er hvad, der venter spilleren i Wild Ones, et facebookspil, der er stærkt inspireret af ældre titler som Cannon Fodder (1993) og især Worms (1995), hvor det blot var regnorme, der var stærkt udrustet med våben af alle slags.
I Wild Ones vælger du et dyr, giver det en række våben, og så er du i gang. Det er en af styrkerne ved facebookspil som Wild Ones, at man ikke skal igennem alle mulige startsekvenser og valgmuligheder, før man kan spille. To klik og så er du i gang.




























