'Fallout'-serien emmer af postapokalyptisk undergangsstemning. Serien består efterhånden af en lang stribe spil, hvor det nyeste 'Fallout: New Vegas' er et betagende designet og yderst velskrevet rollespil. Det hele startede dog med det temmelig pixelerede 'Fallout' i 1997.
LÆS ANMELDELSEN Fallout er en gribende grum fremtidswestern
Verden er stort set gået under i en voldsom atomkrig, og de få overlevende kommer kun i nødstilfælde op til jordoverfladen, hvor det vrimler med farlige kryb, mutanter og bander, der slagter alt og alle. Din spilfigur får nu til opgave at skaffe en chip, der kan sikre din gruppes vandforsyning.



























