Et mere stereotypisk billede på Helvede spiller hovedrollen i årets mest uhøjtidelige drengerøvs-actionræs i ‘Hell Driver’.
Rammen er, at man som død racerkører er fanget på Djævelens motorvej 666 i en racerbil uden bremser og konstant jagtet af en gigantisk djævle-lastbil. Stilen er fuldfed grindhouse-agtig som en kæk cadeau til Quentin Tarantino og Robert Rodiguez´ film, hvilket afgjort hjælper ‘Hell Driver’ langt hen af (motor)vejen.



























