Lyt til artiklen
Trine Ross
Allerede spillets skærmbillede leger med associationerne til den amerikanske popkunst, og denne tankerække ender for mit vedkommende og i dette tilfælde med Andy Warhols ' Dance Diagrams' fra de tidlige 1960' ere, hvor dansetrin er gengivet med stiplede linjer. Så snart man begynder at spille ' Fingle', forflyttes de kunsthistoriske referencer dog til skulpturer, udført af enten venlige Henry Moore eller mere aggressive Louise Bourgeois, der er kendt for sine kæmpeedderkopper.
Men det vigtigste, også set med kunsthistoriske øjne, er, at ' Fingle' formår, hvad mange kunstværker ønsker sig: at være katalysator for en bevægelse, der skaber kontakt. Det resultat ville mange kunstnere give deres højre arm for at opnå.
