Punkt 1: Glem din paratviden og læg alle de klassiske hvem, hvad, hvor-spørgsmål på hylden. Punkt 2: Tal lidt mere med dine venner eller hop til Punkt 3: Spil en omgang ‘EGO’. Med sin indbydende enkle rød-sorte stil udstråler ‘EGO’ fra første færd eksklusivitet og nærvær. Hvilket ligger fint i tråd med, at hele spillet handler om, hvor godt du kender dine modspilleres holdninger og vaner – og hvor godt de kender dine. I begyndelsen af spillet får alle spillere uddelt en bunke røde jetoner, mens der bliver lagt lige så mange i den sorte puljeskål på bordet. Derefter begynder spørgsmålene om personlighed, hvor en person skal svare, mens resten af spillerne skal gætte, hvad personen svarer. Spørgsmålenes dilemmaer spænder fra de filosofiske som for eksempel: »Synes du, at verden ville være bedre tjent uden religioner?« til de mere direkte: »Helt ærligt: betyder ’størrelsen’ noget?« over nutidige spørgsmål som: »Hvordan har din uge været?«. I alle tilfælde kan svareren vælge mellem tre svarmuligheder, der er holdt i velskrevet talesprog, men som groft sagt er inddelt i kategorierne ’ja’, ’nej’ og ’måske’. Gætterne skal så satse enten en eller to jetoner, alt efter hvor sikre de er på, hvilket svar personen har valgt fra kortet. De, der gætter rigtigt, får deres indsats fordoblet. Svarer man forkert, ryger indsatsen, og turen går videre til næste spiller. Den med flest jetoner, når skålen er tømt, har vundet. Sådan skruer man et ekstremt velfungerende regelsæt sammen. Spillet er hurtigt, energisk, og de mange dilemmaer lægger op til både grin, overraskelse, fordybelse eller måske forargelse, og er derfor perfekt til såvel parmiddage som før byturen og kan også sparke helt nye samtaleemner ind i parforholdet. For det allerbedste ved ‘EGO’ er hverken selve spillet, jetonerne eller det at vinde, men derimod de reaktioner, situationer og samtaler, det skaber. Det stiller simpelthen en række ofte dybt interessante spørgsmål, man måske aldrig selv har fået stillet familie og venner. At der aldrig er et definitivt rigtigt svar, giver desuden ‘EGO’ enorm levetid og beviser, at spillet er et nutidigt mesterværk udi både spørgsmålsskrivning, spildesign og udførelse. Det er befriende sjovt at spille et så anderledes og dybt socialt quizspil, der prioriterer interessant personlig viden om medspillerne over – i bund og grund – ligegyldig paratviden.