Med Hey, That's My Fish er vi ovre i den mere lette og kulørte ende af brætspilgenren.
Her er ikke det store behov for strategisk tænkning eller detaljerede introduktioner. Faktisk kan man hoppe direkte ud på isen og spille. For det er på is, at spillet foregår. Man styrer en række pingviner, der skal rundt på isflage-felter. Nogle isflager giver 1 fisk, andre to og enkelte giver hele tre fisk. Formålet er så - ikke overraskende velsagtens - at få flest mulig fisk og besejre modstanderne.




























