Hos Ubisoft, der en af de største spilvirksomheder i Vesten og står bag populære titler som ’Assasins Creed’, ’Rainbow Six’, ’Just Dance’ og ’Far Cry’, har flere kvindelige medarbejdere de seneste uger taget bladet fra munden og berettet om omfattende sexchikane på flere af virksomhedens kontorer.
Nu er én af virksomhedens vicepræsidenter, Maxime Beland, trådt tilbage. Det sker efter beskyldninger om, at han blandt andet har taget kvælertag på en kvindelig ansat til en fest og bidraget til en utryg og chikanerende kultur i Ubisofts afdeling i Toronto, skriver mediet PC Gamer.




























