Say hello to my little friend!« er nok dét citat og dén attitude, der står klarest tilbage fra Brian De Palmas film Scarface fra 1983. Den er en opdatering af Howard Hawks’ klassiske 1932-gangsterfilm.
En film om at være sin egen lykkes smed, at turde bøje reglerne, ikke at lade nogen få dig ned med nakken og om ikke at holde en olivengren i den ene hånd og et gevær i den anden, men tværtimod et maskingevær i hver hånd! ’Scarface: The World Is Yours’ skildrer som filmen Tony Montanas vej fra stikirenddreng til kriminel storfisk og slægter derfor oplagt på ’Grand Theft Auto’-spillene. Spillet begynder, hvor filmen slutter, men med det twist, at Tony overlever skudduellen og dermed får muligheden for at genopbygge sit kriminelle imperium. Men hvordan gør man det? Ikke overraskende gennem vold, trusler, afpresning og, nå ja, endnu mere vold. Det er præcis som i ’GTA’-spillene muligt at stjæle en bil, trille rundt i Miami, kigge på letpåklædte badeblondiner og underholde sig med små minispil her og der. Men den større fokus er naturligvis på missionerne, der også driver historien frem. Nogle foregår til fods, nogle foregår på fire hjul. Dræb én af konkurrenterne i dennes svært beskyttede hjem, sørg for at en levering når fra punkt A til B til C inden et vist tidsrum og så videre, så videre. Det er set før, men det er stadig effektivt. ’Scarface: The World Is Yours’ indeholder endda et øget strategielement, idet man får mulighed for at hyre lejemordere og bestyrere til ens geschæfter, kørere og håndlangere. De mange gode takter til trods savner man alligevel noget nyt, ét eller andet unikt. ’Scarface’-spillet læner sig nemlig i sin skildring af det solmættede, pastelklædte 80’er Miamis møde med den rå, blodige underverden lovligt meget op ad ’Grand Theft Auto: Vice City’. Uden dennes tørre humor, befriende åbenhed og illusoriske frihed. Tony Montana er nuvel stadig et cool bekendtskab, men desværre slet ikke i samme luftlag som hans nye rivaler i nabolaget.
