Den første gang husker man. Første cykeltur, første kys og den første gang man træder til side i det rette øjeblik, svinger sit stålblanke sværd og ser orken falde livløs mod jorden.
Nogle øjeblikke er i dén grad definerende. Mere imponerende end den bestialske tilfredsstillelse i ens første kamp er, at det lykkes ’Dark Messiah of Might and Magic’ at være årets mest fuldendt medrivende actionrollespil til pc. En kort introduktion og man er i gang. Unge modige Sareth er den eneste, der kan redde fantasilandet Ashan fra at blive overløbet af djævleyngel, og få minutter senere er man naturligvis i dennes sko. Helt nede i skoene. ’Dark Messiah’ opleves nemlig fra førstepersonsperspektiv som et typisk 3D-skydespil. Dét er det dog ikke. Det indeholder færdigheder og færdighedspoint som et typisk rollespil, men det er det dog heller ikke. Nej, det er noget så lidt mundret, som en hybrid mellem action-rollespil a la klassikeren ’Diablo’, men frembragt i et mørkt, dystert 3D-univers og med en hidtil uset vifte af taktiske og tekniske variationsmuligheder. Konstant udfordrende Grundlæggende går det ud på, at man med venstre hånd på tastaturet og højre hånd på musen bevæger sig i gennem lige dele underbelyste, okkulte katedraler og åbne, grønne enge, mens man med magi, sværdhug og list kæmper sig i gennem horde efter horde af fjender. Urimeligt simpelt, urimeligt underholdende. Den typiske konfrontation indebærer som i de fleste actionspil, at man runder et hjørne, træder ind i et rum og får øje på en række fjender. Men frem for blot at løbe direkte mod f.eks. tre kæmpeorker, så lidt til venstre og så lidt til højre, mens man febrilsk hamrer museknappen i bund i forsøget på at stikke sit sværd i deres brystkasser samt undgå deres, tilbyder ’Dark Messiah’ en overflod af muligheder: Hvilket våben vil du hive frem? Sværdet, der med ét velplaceret hug kan kløve deres arme af? Eller to små, skarpe dolke, der ikke udretter lige så meget skade, men kan angribe hurtigere og holde dem i skak? Hurtigt skal næste valg falde: Hvilken taktik skal anvendes? Dræbe den ene orkvagt i sikker afstand med din bue, men derved risikere, at de to andre slår alarm? Eller måske flankere dem alle, men derved stå ansigt til ansigt med tre vagter på én gang? Der venter svære beslutninger om hvert et hjørne, men hele tiden holdt i skak af et hæsblæsende tempo, hvor fjenderne kaster sig mod én, flankerer én og lokker én i baghold igen og igen. Sjældent har geschæften som virtuel eventyrhelt været mere udfordrende, og sjældent har den været mere tilfredsstillende. Realistisk spilunivers Det skyldes også, at ’Dark Messiah’ besidder det mest fysisk realistiske spilunivers til dato. Krukker, kasser og karton kan splintres ned til mindste atom, blodpletter bliver på væggene og vigtigst af alt kan flere genstande bruges direkte til at komme videre i spillet med. Hvad gør du, hvis en fjende tilfældigvis står foran et bål, en faldlem eller usikre gulvbrædder? Jamen, så sparker du ham da bare bagud og lader ilden eller tyngdekraften klare resten. ’Dark Messiah’ formår på lige fod med det seneste årtis mesterlige ’Half-Life’ at kombinere et dystert, mørkt og æstetisk perfektionistisk univers med rå, blodig action, der vil engagere alle på nær de mest stædige pacifister og mindre unger. Læg dertil den mest realistiske fysik, snedig kunstig intelligens og gode multiplayer-muligheder, og ’Dark Messiah’ bliver dette års genredefinerende action-rollespil til pc.
