Konceptet Bratz begyndte med dukker med øjne så store som tekopper, tung makeup og mavebluser, der bestemt ikke er anbefalet af pædagoger.
Siden er der kommet tegnefilm og spil med Bratz-pigerne, og deres interesser vil mange voksne nok betragte som ret overfladiske, idet det handler om at hænge ud med veninderne, sladre om dem og shoppe. Det vigtigste er dog at se godt ud. Det er typisk piger på 6-10 år, der synes, at det er sejt at lege med og identificere sig med Bratz-pigerne, så har man piger i den alder, vil ’Bratz, Forever Diamondz’ være et hit under juletræet. Som spil betragtet er det ret sjovt, hvis man kan lide meget lette spil, hvor man ikke stresses af modstandere og komplicerede opgaver. Det går ud på, at pigerne skal deltage i tre modeshows, som de selv har designet tøjet til. Derudover skal de også skrive en række artikler til Bratz-Magasinet og illustrere dem ved at tage billeder med en mobiltelefon. Opgaverne er meget enkle og går f.eks. ud på at designe plakater og hænge dem op, omdele løbesedler og finde forsvundne ting. I byerne kan man gå ind i mange forretninger og prøve tøj, lægge makeup, få nye frisurer og øve sig i at posere. Handlingen er temmelig tyndbenet og dialogen rædselsfuld, selv om den er på dansk, men mange småpiger – som Heidi og Pia, begge 9 år, der var med til at afprøve spillet – er begejstrede og kan bruge timer på at hygge sig med at sammensætte tøj, sætte hår og prøve sig frem med makeup. Dermed når spillet sin målgruppe på glimrende vis – hvad enten man synes om Bratz-konceptet eller ej.
