Der er noget herligt politisk ukorrekt befriende ved at lande en knytnæve direkte i en andens ansigt. At trække armen tilbage, spænde i hele kroppen, udpege et hul i den andens parader og så bare svinge igennem. Bam! Bang! Slam! Den rå, dyriske tilfredsstillelse ved at flække øjenbrynene og brække ribbenene på modstanderne er velbevaret i 'Fight Night Round 3', tredje runde i de senere års bedste bokseserie. Desværre er der meget lidt nyt under bokseringens neonlys - og endnu mindre godt nyt. For lige så interessant som de nye 'impact punches' er, lige så overflødige og umulige er de. De er nemme at blokere eller danse udenom, og selve ideen med, at et enkelt slag kan ændre kampen, er også problematisk i forhold til spilbalancen. For er det virkeligt godt, at én aktion kan forvandle den forblødte taber til knockout-mester? Noget problematisk er også den ustrukturerede karrieredel, hvor man går til en mere eller mindre usammenhængende samling kampe, træningspas og pressekonferencer, samt manglen på nye, lidt mere skæve spiltyper. Heldigvis er kernen - selve boksningen - stadig en fornøjelse. Det er nemt at lære og svært virkelig at mestre, og derudover er det lykkedes at overføre alle boksesportens små finesser til spilform. For der skal ikke kun jabbes, hookes, uppercuttes og forsøges eksplosive haymaker-kraftangreb, spillet kræver også stærke blokeringer og koncentreret fodarbejde. 'Fight Night Round 3' bløder og buldrer og basker ganske enkelt stadig konkurrenterne som en ægte fighter, og er dermed afgjort det i dag bedste sted, hvor vordende virtuelle slagsbrødre bør samle boksehandsker og tandbeskytter op. lordagsliv@pol.dk