Handlingen foregår på nogle ø-lignende organiske rumskibe, og mens man i det første ’Samorost’ skulle forhindre, at et stort rumskib styrede ind i ens planet, skal man i 2’eren hjælpe en fyr i pyjamas med at komme frem i landskabet ved hjælp af peg og klik-gåder.
Målet er at finde hovedpersonens hund, og det skal gøres ved at løse mærkelige gåder i drømmelignende omgivelser. Det hele handler om at tænke anderledes og prøve sig frem, og sjældent har man set et spil, der på denne vis sprudler af underfundig kreativitet med sjove, udfordrende gåder.



























