Frygtløs springer du over den fem-seks meter høje mur og lander midt i djævlens hule: narkobaronens bule.
Ti bandemedlemmer omringer dig, viser deres tatoveringer og begynder at skyde løs, men de har tydeligvis undervurderet dig. Et par magasiner fra din AK-47 og et par granater senere, og blod fra deres kroppe farver fortovet mørkerødt. Få sekunder efter ræser du ned ad hovedgaden i din røde, ramponerede sportsvogn. Det er ikke engang formiddag, og du har allerede skudt 122 kriminelle. Dette er ’Crackdown’ i en nøddeskal: Som en overdrevet, overvoldelig futuristisk Dirty Harry-klon skal du udføre oprydning på steroider. Spillets tre bander, Los Muertos, Volk og Shai-Gen, skal stoppes, og der er ikke tid til arrestordrer, bøder eller rettergang her. Varer fra alle adrenalinhylder Ligesom ’Grand Theft Auto’-spillene foregår ’Crackdown’ i en betændt betonstorby, hvor man stjæler en bil, når man skal bruge en, og tømmer fem magasiner på sin maskinriffel, før man tænker. Til forskel fra i ’GTA’-spillene er man dog her en af de ’gode’ betjente – og derudover er der så godt som ingen historie i spillet. Hvorfor skal man udradere de tre bander? Tjaeh, hvorfor ikke? Dette er både spillets force og svaghed. En berusende fornemmelse af frihed opnås nemlig, når man ikke følger missionerne, men missionerne i stedet følger én. Stjæl en Porsche, kør over i banden Shai-Gens kvarter, og opsnap information om deres topchefer, disses gemmesteder og deres svage punkter; kør over i den vestlige bydel til de beskidte gader, de tunede sportsøser og den tunge, spanske rap hos banden Los Muertos, og få muligheden for at udrydde deres topbosser. Bliver det bandedræberi for kedeligt, deltager man bare i en af de små tidskørsler enten til fods eller i bil: Slår man rekorden, bliver man mærkbart hurtigere og smidigere på benene og bag rattet, ligesom man for hvert drab bliver lidt mere ferm på aftrækkeren. Et simpelt rollespilssystem, hvor man kan avancere fra normal fodtudse til übersoldat på et par timer. Ensformigt i længden Snart springer man fra skyskraber til skyskraber, mens man kaster granater ned i hovedet på de kriminelle. Snart smadrer man biler sammen, koordinerer harmonikasammenstød på den digitale E21 og springer ud af biler med 180 km/t. ’Crackdown’ er simpelthen et godt, gammel, gammeldags actionfix.
