Lad det være sagt med det samme: ’Jam Sessions’ er ikke noget spil. I stedet vil du med spillet sat i ryggen på Nintendo DS opleve en virtuel guitar, som er tæt på genial i sin udførelse og simplicitet.
Med pegepinden som plekter og den trykfølsomme skærm som streng transformeres hele konsollen pludselig om til en ægte elguitar. I stedet for blot at lade dig rive løs i strengene, er der lagt meget arbejde i rent faktisk at lære enhver at ’spille’ på spillet, som man ville spille på en virkelig guitar.




























