Garfield plages af mareridt, fordi han – ikke overraskende – har forædt sig i lasagne.
For at vække ham skal man i ’Garfield’s Nightmare’ hjælpe ham gennem fire drømmeverdener, der dog ikke er særlig uhyggelige, selv om man blandt andet skal færdes på tordenskyer, i et spøgelsesslot og over spruttende lava. Alt er meget traditionelt, idet det blot går ud på at hoppe, forcere kløfter og samle bonusser op for til sidst i hver af spillets verdener at bekæmpe en hovedfjende – intet her, der ikke er spillet til bevidstløshed før. Til børn gør det dog ikke spillet ringere, at elementerne er ordinære, for den farveglade grafik og den behagelige lydside er absolut i top. Samtidig er styringen af Garfield enkel, mens de dansksprogede instruktioner, man får undervejs, når nye bevægelser skal indlæres, er glimrende. Spillets største kattepine er, at man ikke selv kan gemme undervejs i banerne, og har man opbrugt alle Garfields liv i én verden, kastes man tilbage til verdenens første bane igen. Så hvis man falder i kamp mod slutfjenden, er det helt forfra igen. Efter et par gange vil de fleste børn givetvis blive middelsvært adfærdsvanskelige ved tanken om at bruge lang, lang tid på igen at nå tilbage til det sted, hvor det gik galt. Den feature spolerer spillet og virker som en kunstig måde at forlænge holdbarheden på, hvilket slet ikke er nødvendigt, idet banerne er lange, varierede og underholdende. Som ekstra bonus efter at have gennemført en verden får man adgang til et minispil, der skal styres med Nintendo DS’ens trykfølsomme skærm, hvilket om ikke andet giver god variation, idet den skuffende nok ellers slet ikke bruges i spillet. Dog er underholdningsværdien i disse minispil hurtigt udbrændt, men som tidsfordriv er det sjovt at se, om man kan slå sin egen rekord i for eksempel at fange doughnuts i Garfields madskål eller gokke kæledyr i hovedet med trykskærmens pen.
