Sæt dig ind i en bil, træd på sømmet, drøn ud over en afsats, og smadr ind i en anden bil med 120 km/t. Det grundlæggende gameplay står klart efter blot to minutters ’Stuntman: Ignition’, hvor du – i modsætning til virkelighedens filmstunts, der optages et ad gangen og med time- og ugevis af forberedelser – kastes direkte ud i den ene vilde stuntkørsel efter den anden: Undgå lavaen! Vig uden om de modkørende biler! Pas på træet! Og det i både varevogn, racerbil og på motorcykel. En imponerende fartfornemmelse og et stærkt adrenalinkick, så længe man efterlader al logisk sans og menneskelig frygt i garagen. Det kræver dog en vis tålmodighed – og selv da er det oftest kun sjovt en halv time ad gangen. Hver stuntoptagelse involverer 15-20 mindre stunts, men ingen indledende gennemgang af banen, så opgaverne stilles løbende, og man får derfor kun et splitsekund fra ordre til ageren. Et sekund til at lave en udskridning, hvor man undgår at skride videre ud over afsatsen. Et sekund til at opdage og køre igennem det lille hul mellem de to biler, der i ’Bad Boys’-stil bliver kastes direkte imod én fra en eksplosion 100 meter forude. Det betyder, at man, trods den tilpas simple styring, tvinges til at gennemkøre banerne i hvert fald fire-fem gange, før man kender dem godt nok til at begå tilstrækkelig få fejl, så man kan gennemføre. Det er ’ trial and error’-spil i en sådan grad, at man føler sig lige så meget som én af Pavlovs hunde, som man føler sig som cool stuntkører. En af de få fejl, men til gengæld også en helt grundlæggende en af slagsen. ’Stuntman: Ignition’ træder nok sømmet i bund, men skrider desværre også i svinget.