Super Stardust HDPris: 59,95 kr. For alle os, som beholdt vores Amiga til det sidste, er dette en kærkommen opdatering af en klassiker. For alle andre er dette et ubegribeligt fængede actionspil, der hele tiden lokker med et spil mere. Selv om spillets grundstamme skal findes i det klassiske ’Asteroids’, har det fået tilsat en håndfuld nye ideer og har været gennem en utrolig finpudsning, således at det hele forekommer friskt. Afsindig flot grafik afrunder en virtuel delikatesse, hvor det dog alligevel er spilbarheden, der sørger for, at man bliver ved med at vende tilbage. Tekken: Dark RessurectionPris: 74,95 kr. Kampspillet ’Tekken’ er efterhånden blevet en selvfølge ved lanceringen af en ny PlayStation, hvorfor man kan frygte, at en udvikler under tidspres vil levere et dårligt spil. Men dette er uden sammenligning den bedst balancerede version af ’Tekken’ til dato, selv om det samtidig er den mindst indholdsrige, når det kommer til ekstragodter. Her er kun blevet plads til det mest essentielle, altså med enkeltspillerversion og muligheden for at kæmpe mod en ven, mens alt andet er skrællet væk. Utilgiveligt er det, at der ikke er mulighed for at spille over nettet. Den mulighed kommer først senere på året, men i en ny opdatering, der vil kræve, at pengepungen findes frem igen. ’Tekken’ er dog præcis lige så spilbart som før, og derfor er det bestemt ikke noget dårligt tidsfordriv at bruge 75 kroner på. Go! PuzzlePris: 44,95 kr. Bag den lettere besynderlige titel gemmer sig tre puzzle-spil, som godt nok deler grafisk tema, men ellers er vidt forskellige. Ligesom de fleste andre kendte puzzle-spil er der naturligvis tale om afpudsede kloner af mindre kendte udgivelser, men medmindre man er ekspert indenfor genren, byder de hver især på nye varianter. ’Aquatica’ er det mest ’Tetris’-lignende af de tre spil og også det dårligste, mens ’Skyscraper’ leder tanken hen på ’Polarium’. Sluttelig minder ’Swizzle Blocks’ om en blanding af ’Bejeweled’ og rent kaos. Specielt sidstnævnte titel er en fornøjelse, hvis man har to controllere. Til prisen er dette en lille guldklump, hvis man er til puzzle-genren.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen