0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

PlayStation Store: Tre oversete spil

Tre gode spil, der bør prøves til prisen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Spil eller eksperiment? 'flOw' er et at de modigste spil på PlayStation Store, men afgjort også det mest aparte.

Spilanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Spilanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

flOw

Pris: 74,50 kr.

Om ’flOw’ er et egentligt spil eller blot et abstrakt grafisk eksperiment, må være op til den enkelte at bedømme, men underligt smukt er det unægtelig. Som en lille parasit under havets overflade bevæger man sig rundt ved at tilte PlayStation 3’s controller, kaldet Sixaxis, til siderne og kan ved at trykke på en af knapperne give hastigheden et kortvarigt skub. Målet er konstant at spise parasitter mindre end én selv for på den måde at mutere og dykke ned på dybere vand, hvor endnu større parasitter skal spises. Intet i spillet får fatale konsekvenser, og det har ingen egentlig slutning – og på en forunderlig vis dermed heller ikke nogen udfordring. Men det er utrolig smukt og giver en nærmest Zen-lignende oplevelse, når man har brug for at stresse af.

Blast Factor

Pris: 74,50 kr.

Ligesom ’Super Stardust HD’, er ’Blast Factor’ et forholdsvist simpelt skydespil, hvor man i sit lille rumskib skal skyde på alt, hvad der vover at bevæge sig. Baggrundshistorien er lidt anderledes, og faktisk skal hver bane forestille at være et levende væsen, der er inficeret med vira, som skal udryddes. ’Blast Factor’s mest innovative øjeblikke sker ved brugen af Sixaxis-controlleren, der lader banerne vælte til siden og får fjenderne vendt på hovedet. Således går der hurtigt strategi i at vælge de rigtige teknikker til de rigtige fjender. Desværre er kontrollen slet ikke præcis nok, og ofte reagerer spillet alt for sent på bevægelserne, hvilket får fatale konsekvenser. Alligevel bør man give ’Blast Factor’ et forsøg, hvis man er til den type actionspil.

Jumping Flash

Pris: 39,95 kr.

For kort tid siden blev de første PSOne-titler (spil til den første PlayStation-konsol) frigivet til køb og download på PlayStation Store, og selv om man bør have sine betænkeligheder ved at betale 40 kr. for tolv år gamle spil, er ’Jumping Flash’ pengene værd. Som et simpelt platformslignende spil set fra førstepersonsperspektiv, hvor man som robotkanin skal indsamle gulerødder fordelt over udspekulerede baner, lyder det hele måske lige en tand for bizart. Men spilbarheden fejler intet, hvilket er mere end kan siges om den ekstremt basale grafik, der selv i sin tid var mindre end imponerende. Hvis du vælger at købe ’Jumping Flash’, og samtidig med en PlayStation 3 er i besiddelse af en PSP, skal det nævnes, at alle PSOne titler købt over PlayStation Store både kan spilles på PlayStation 3 og PSP, hvilket må ses som en lille bonus.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere