Ny chance til klassikerne

I 'Psychonauts' refereres der konstant til film og anden nyere kultur, og der fungerer rigtig godt til både børn og voksne.
I 'Psychonauts' refereres der konstant til film og anden nyere kultur, og der fungerer rigtig godt til både børn og voksne.
Lyt til artiklen

Mens Microsofts første spillekonsol Xbox for længst er dømt ude, er spillene til den stadig fremragende spiloplevelser.

Desværre har det været lidt af et hasardspil at investere i dem, fordi Microsoft ikke har kunnet garantere fuldstændig bagud-kompatibilitet, når gamle Xbox-spil skulle afspilles på Xbox 360. Men i december gjorde Microsoft det muligt at købe og downloade såkaldte Xbox Originals, klassikere fra den gamle Xbox-konsol, til sin Xbox 360 via onlinetjenesten Xbox Live. En fin service til dem, der har en hurtig bredbåndsforbindelse eller masser af tålmodighed, for titlerne fylder ofte 4-6 GB hver – og fylder derfor også godt op på den originale Xbox 360-konsols sparsomme harddisk på 20 GB. Prisen for disse spil er 1.200 såkaldte Microsoftpoint, hvilket omregnet er små 100 kroner – en yderst rimelig pris for spil, der sagtens kan konkurrere med nutidens udbud i både design, gameplay og underholdning. Herunder beskrives de tre bedste spil fra den gamle årgang: PsychonautsSkævt, skørt og charmerende: ’Psychonauts’ udkom i 2005 og er et af de bedste spil i nyere tid. Et traditionelt platformspil med en utraditionel dialog, der er sprængfyldt af sprudlende fortællelyst og sjove kommentarer. Forestil dig en biograffilm fra Pixar, hvor du kan gå på opdagelse i omgivelserne og selv finde de utallige referencer til genren, film og nyere kultur generelt blandet med en herlig uhøjtidelighed og originale påfund. Et perfekt familiespil, hvor farmand kan skrige af grin, mens de små jubler over de farverige figurer. FahrenheitDer er ikke mange gode eventyrspil til Xbox, hvor der er lagt vægt på historien, kameravinkler og stemning. Derfor skal ’Fahrenheit’ også roses for sin filmprægede opbygning, hvor man ikke blot følger hovedpersonen og tilsyneladende også morderen, Lucas Kane, rundt i et film noir-præget New York, men også de kriminalbetjente, der vil arrestere ham. En klassiker fra 2005, der er alt andet end støvet. Burnout 3: TakedownAlle spillene i Xbox Originals-serien har den oprindelige grafik i lav opløsning, og det kan godt ses på et spil som ’Burnout 3’ fra 2004 – ikke mindst, hvis man sammenligner det med det nyligt udkomne ’Burnout Paradise’, fjerde titel i serien. Men som racerspil er underholdningen uforlignelig og kan endda nydes i multiplayer over internettet via Xbox Live mod andre spillere, hvad ingen af de andre Xbox Originals-titler kan, ud over ’Crimson Skies’.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her