Super ContraMens Sylvester Stallone godt kan holde dampen oppe på filmlærredet i de nye ’Rocky’- og ’Rambo’-film, tvinger 20 år på hylden dette gamle muskelbundt af et krigsspil i knæ. I rollen som krigsveteranerne Bill Rizer og Lance Bean skal man drage til Sydamerika på grund af en uforklarlig invasion i året 2634 med det formål at pløkke tidligere, nu muterede, soldaterkammerater ned. Det er både dumt, ubegribelig grimt og så frustrerende svært, at man let forbander den trådløse controllers gode flyveegenskaber gennem stuen, når man skal have afreageret. Boogie BunniesNej, nej og nej. Så enkelt kan det siges. Kaniner er nuttede, og quizspil kan være et fantastisk tidsfordriv, især hvis man kan spille to samtidig, enten sammen med en ven eller kæresten. Det kan man i ’Boogie Bunnies’, men spillet er rodet, har ikke nogen vejledning til, hvordan man spiller, og føles efter fem minutter både ensformigt og samlebåndsagtigt. Der er et væld af langt bedre puzzlespil, som ikke har enerverende dansende kaniner som tema. ExitPræmissen er både anderledes og sjov, for ’Exit’ går ud på at løse et svimlende antal gåder ved at redde overlevende i nødsituationer med hovedpersonen, hr. ESC, for derefter at tage benene på nakken mod nærmeste udgang. Men grafikken er kantet og grim, især på store skærme, og styringen af protagonisten virker så sløv og frustrerende, at hr. ESC snarere lader til at være på sovepiller end dagens helt midt i en brændende bygning.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Live: »Nu sker det«, skriver ægtefælle til Trump-rådgiver og deler billede af Grønland som amerikansk
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Dahlager