Hvor ofte er du ikke vågnet op midt om natten, badet i sved og med en uafrystelig længsel efter dit eget drivhus i ’The Sims 2’? Eller måske efter at fiske efter og grille ørreder? Nej vel? Ikke rigtig. De i forvejen ikke særligt ophidsende aktiviteter er i udvidelsespakken ’Seasons’ gjort næsten mere kedelige, end de lyder. Måske skyldes det, at denne anmelder endnu ikke har opdaget glæden ved at gøde jorden, så frø og pleje planter i forårs- og sommertid eller ved vintertid at stå på skøjter. Eller måske er det bare ikke opsigtsvækkende nok? Bevares, både botanik og skøjteløb er fine små aktiviteter, men i forhold til at tage på universitetet, være med i et amatørband, leve i en stank af tomme ølflasker og pizzabakker, forsøge at følge to-tre kurser i ’University”-udvidelsen eller overleve fester og flirt i ’Nightlife’-udvidelsen er ’Seasons’ skuffende. Skalkeskjul for ideforladthed ’Seasons’ indfører årstidscyklusser, så det fem dage ad gangen er henholdsvis forår, sommer, efterår og vinter. Inden cyklussen så begynder forfra. Hver årstid har sine aktiviteter, men også hver sin stemning: Romancer blomstrer i takt med, at forårets første blomster springer ud, mens efteråret er tiden til at sætte sig ned, læse, studere og avancere inden for sit job. En fin lille detalje. Desværre er der ikke særlig mange nye aktiviteter, og endnu færre interessante af slagsen. At samle seks-syv simmere til sneboldkamp eller at lege kemiker og fremstille kærligheds- og energidrikke er blandt de bedste og hyggeligste, men lægger sig blot oven i de eksisterende muligheder. Så ’Seasons’ ændrer ikke mærkbart ved ’The Sims 2’-spillet. Det giver det kun fire årstidsnuancer og er et skalkeskjul for manglende nytænkning. Der er nye årstidsbestemte tøjkollektioner – udfordrende toppe til sommer, pink benvarmere til vinter – nye talenter inden for bl.a. fiskeri, madlavning og botanik og seks nye karriereveje, bl.a. jura, musik og professionel computerspiller. Men det hele er kun pynt. Der er timevis af tidsfordriv, men der er få timers nye oplevelser. En mulighed for at farve kærlighed, venskab, arbejde, sjov og ballade og dagligdagens trivialiteter i de fire årstiders skær, jovist, men er det virkelig nødvendigt? ’Seasons’ er den mest skuffende udvidelse hidtil og kan kun anbefales til dem, der insisterer på at have hver eneste nye lille ting til deres virtuelle dukkehus.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige del om demokraternes fremtid
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen
Debatindlæg af David Mathias Klausen