I en fjern galakse på en ørkenplanet, Rosa, drømmer den unge mand Jaster om at »sejle blandt stjernerne«. En drøm han får opfyldt, da han rekrutteres af rumpirater på skattejagt efter en legendarisk planet, der rummer nøglen til evigt liv. Allerede fra startmenuens a cappella-kor mærker man, at ’Rogue Galaxy’ er et smukt episk og perfektionistisk velproduceret actionrollespil. ’Rogue Galaxy’ er den åndelige opfølger til actionrollespil som ’Dark Cloud’ og ’Dark Chronicle’, hvilket betyder et blændende stort spilunivers, masser af dialog med et massivt figurgalleri, et omfattende opgraderingssystem til ens våben samt mulighed for at løbe, hoppe, svømme og angribe i ét væk. Men ’Rogue Galaxy’ virker sjovere end sine forgængere med sin strammere opbygning og mere fut på historien: Det klæder spillet at være rodfæstet i en mere science fiction-inspireret stil. Som i ’Final Fantasy’-serien materialiserer fjenderne sig tilfældigt før kampene, hvilket i begyndelsen føles irriterende. På samme måde er det umiddelbart forvirrende at skifte direkte mellem sine forskellige holdmedlemmer, men så snart systemet er luret, giver det kampene superb variation og dynamik, når man lynhurtigt skal tilpasse sine angreb midt under kampene. Dertil er ’Rogue Galaxy’ enormt og spænder over to diske og fem massive verdener stoppet til randen med delikate mellemsekvenser, udfordrende og velfortalte spilforløb samt rigeligt med action, eventyr, minispil og udforskning. Nok til at fremkalde kronisk røde øjne hos de fleste, men det bliver lysten til at styre rumskibet til galaksens ende ikke mindre af.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce