Med en grafik, der indtil videre sætter standarden på PlayStation 3, og et konstant krævende gameplay skulle man tro, at ’Ninja Gaiden Sigma’ var det perfekte next-gen konsolspil. Men der er ridser i den velpolerede overflade. Tag nu historien, der er tyndere end rispapir: som ninjaen Ryu Hayabusa skal du udstyret med obligatorisk ninja-sværd og kastestjerner bekæmpe de onde kræfter, der vil have fingre i sværdet Dark Dragon Sword, som din landsby forsvarer. Så efter at den stygge samurai Doku har slagtet og nedbrændt din landsby, må du selvfølgelig søge blodhævn. På trods af den tarvelige historie er spillets omgivelser og særlig dets velkreerede fjender en sådan visuel nydelse, at man ofte taber kæben i ren benovelse frem for at flænse dem med sit sværd. Alene en scene, hvor Ryu kæmper sig gennem et brændende hus, byder på det flotteste grafik, denne anmelder har set på spil: Med effekter som varmedis, slikkende flammer og flyvende gnister kan man næsten mærke strålevarmen og får trang til at kigge efter røgudvikling bag fjernsynet. Men skønhed er jo som bekendt ikke alt. Sværhedsgraden på nogle af banerne giver én trang til at begå langstrakt harakiri med en afladt PlayStation 3-controller, og synsvinklerne er ofte problematiske. Det er for eksempel ikke optimalt, når man ser sig selv forfra, men ikke de ti hyperaggressive ninjaer, der vælter én i møde. Hvis man tidligere har været ninja-agtig med spillet på den første Xbox, sidder kampsystemet og dets knapkombinationer på rygraden, men er man knap så ninja-rutineret nybegynder, vil indlæringskurven give dig nervøse tics om øjenlåget efter et par timer. Til syvende og sidst er man dog i godt selskab med fornemmelsen af at medvirke i sin egen ninja-film, for styringen af Ryu er kvik med flotte naturtro bevægelser. Derfor bør mere garvede sofa-ninjaer og fans af genren ikke betænke sig et splitsekund med at gå på hævntogt med kastestjerner og sværd.