Som det første turbaserede strategispil til PSP løser 'Field Commander' sin mission med et stringent gennemlæst pensum, men desværre mønstret med så stram honnør, at spontanitet og personlighed fordufter. Ingen plads til slinger her, når man efter tre korte træningsmissioner pukler på med møjsommeligt at rykke rundt på kamptropper, fly og skibe for at besætte byer samt udslette skuffende ens tænkende ærkefjender. Balancen mellem kampenhederne er god, men det er missionerne ikke, da hovedparten handler om at smadre alt på kortest muligt tid. Her ville mere strategisk finesse og flere alternative mål med missionerne pynte. I forhold til rivalen i 'Advance Wars'-serien til Nintendos konsoller - med en mere afslappet karikeret manga-stil - er 'Field Commander' den diametrale modsætning med sin rå 'virkelighed': ingen plads til humor, men masser af spillerum for slidstærk strategi. Men hvor 'Advance Wars' er forbilledlig klar og klinisk funktionel i sin grafik, er de fnidrede små kamppladser i 'Field Commander' en gang roderi. Noget er galt, når man efter timers spil stadig har svært ved at kende forskel på sit infanteri. Og nok er det flot, når fjendernes kampvogne dundres i småstykker i 3D-grafik, men når dette af og til fører til animationer hakket op som lysbilledshow, er det grafisk lir, man helst er fri for. Der er tænkt bedrøvende reaktionært i FC i forhold til strategigenrens evolution på pc, men trods dette funkler en kerne af vedkommende strategi. Det redder dagen, at man kan designe egne missioner og spille multiplayer på én konsol eller over internettet. Men et strategispil til PSP, der overgår 'Advance Wars', lader stadig vente på sig. thomas.vigild@pol.dk
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Ud af 925.599 stemmer adskiller blot 43 nu de to kandidater
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen
Debatindlæg af David Mathias Klausen