Lige siden det oprindelige 'Heroes of Might and Magic' udkom tilbage i 1995, har serien stået for en mindre renæssance af trækbaserede strategispil. Spil, der belønner den strategiske tæft frem for reaktionsevner som en teenager. 'Heroes of Might and Magic V' fortsætter den stil - selv om det på ingen måde er samme skelsættende spil som originalen, men det er til gengæld desto smukkere, dybere og mere udfordrende. 'Heroes V' foregår i en magisk forventelig Tolkienlignende fantasiverden, hvor mennesker og elvere i kamp mod hydraer, vampyrer og drager er hverdag, og hvor man som spiller helt grundlæggende skal forsøge at bemægtige sig herredømmet over hele det pågældende univers. Man starter oftest med én helt og én fæstning og skal dernæst udforske og erobre et større rektangulært område fyldt med jernmalm, træ, guld, diamanter og andre ressourcer, der kan bruges til opbygning af hæren. For at nå disse ressourcer skal man dog forbi nogle monstre. Mange, mange monstre. Spillet foregår desuden på to niveauer. Dels spillet på oversigtskortet, hvor man flytter helte, udvider sin fæstning og rekrutterer nye enheder, dels selve kampene, der udspiller sig på et 8 x 10 felter stort areal. Begge dele er vigtige at mestre, hvis man vil have en chance for at nå igennem kampagnens 30 missioner, men sidstnævnte er unægtelig det mest interessante på grund af de mange taktiske valg i kampene. På det store oversigtskort handler det om at vælge sine kampe med omhu og bruge få, men stærke helte, så man kan få et overtag inden for landets ressourcer. Nogle veje er hurtigere og bedre end andre, men den største charme ved 'Heroes V' er, at der sjældent findes blot én løsning. De mytiske fantasilandes grønne enge, egetræer og fuglekvidder side om side med lavabefængte, nedbrændte skove går igen fra forgængerne og nyder godt af skiftet fra 2D- til 3D-grafik. Serien har aldrig været smukkere, men desværre savner man mere grundlæggende idérigdom og mere ligeværdige computermodstandere. Den nye, forbedrede multiplayerdel afhjælper til dels det sidste, men det ændrer ikke ved, at der er store niveauforskelle mellem sværhedsgraderne i enkeltspillerdelen, og at modstanderne således ofte er hamrende seje eller alt for skrøbelige. Det er ét blandt flere afsavn, men fælles for dem alle er heldigvis, at de er små og til at overse - og i hvert fald slet, slet ikke nok til at overskygge den indlejrede spilglæde i 'Heroes V'. Hverken fans eller vordende fans vil blive skuffede. lordagsliv@pol.dk