I stedet for at fokusere på hovedfigurerne i filmen 'Ice Age 2' har folkene bag spillet af samme navn valgt at fokusere på det lille egern-rotte-agtige væsen Scrat, som især huskes fra traileren til den første film. Med nervøse bevægelser og store stirrende øjne skal man som Scrat samle nødder til den helt store guldmedalje. Hans kærlighed til nødder er hele drivkraften i spillet, og især hans små glædesdanse, når han finder en specielt stor nød, er i sig selv næsten hele spillet værd. Faktisk er animationerne af Scrat så sjove og vellavede, at jeg tit måtte trykke på pause og grine af, for ikke at 'dø' konstant i spillet. Scrat kan hoppe, dobbelthoppe, kravle, slå med halen og andre standardmanøvrer, og alle disse kan gøres ret præcist, hvilket vidner om en dejlig stram styring. 'Ice Age 2' spilles primært ved at hoppe rundt, kravle og løse små gåder, der er set før og mange gange, og det er også set langt bedre. Kameraet kan drille, og for folk med allergi over for hoppegåder er spillet meget trægt. Det er heller ikke så langt, som man kunne forvente, men igen: Som børnespil er det i orden. Desuden kan man forsøge at låse forskellige features op ved at samle en hulens bunke nødder og dermed forlænge levetiden. Foruden Scrat figurerer de andre dyr fra filmen også, dog primært som opgavegivere og fortællere. Enkelte undtagelser er i nogle af spillets mange velfungerende minispil, hvor der for eksempel skal races i slalomstil ned gennem en isslugt, mens faldende isblokke skal undgås, kun afbrudt af sære rytmespil, når Scrat svæver gennem luften. Det lyder lidt mærkeligt, men faktisk - som stort set alt i spillet - virker det godt i praksis og passer ind i historien. Mit favoritminispil er dog et, hvor man skal samle nødder, men spille død for ikke at blive mulet af en tiger. Alene måden, Scrat falder om på, er simpelthen fantastisk. Mere skuffende er det, at spillet kun udkommer på engelsk med de originale stemmer fra filmen, hvilket for mig var godt, men ikke for de børn, der har set filmen med dansk tale. Bortset fra sprogbarrieren er 'Ice Age 2' dog alt i alt et velproduceret lille spil, som fortjener et kig - om ikke andet så for at more sig kosteligt over Scrat. (PJ) lordagsliv@pol.dk
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Britisk historiker har en opskrift på at besejre Putin
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























