Første spil på pisten er en pakkeløsning for de mere magelige vintersportsentusiaster nemlig 'Torino 2006' - også kaldet legenes 'officielle videospil'. En hæder, der ved nærmere eftersyn viser sig at være temmelig tvivlsom. Spillet rummer på papiret 15 discipliner, men flere af dem viser sig at være sparsomme variationer over fem-seks grundspil. Banerne til kælk og bobslæde er f.eks. fuldstændig ens, ligesom styringen af en spinkel énmandskælk ikke er mærkbart forskellig fra en naturligvis tungere firemands bobslæde. Desuden er de alpine discipliner gengivet i spillet uden nævneværdig fornemmelse for fart eller forskelle i udstyr og teknik i f.eks. slalom, Super-G og styrtløb. Der er dog et par diskrete lyspunkter. I langrend og skiskydning er det ikke helt ligetil, men herligt udfordrende at finde den rigtige rytme i sit løb og at spare på kræfterne de rigtige steder. Hvis man satser for hårdt for at hente løberen foran, risikerer man at udgå, fordi man har brugt sine sidste reserver. 'Torino 2006' er endt med en placering mellem to stole. Dels er der få discipliner, til at spillet fortjener at være forbundet med de olympiske vinterlege - for os danskere kunne det for eksempel have været interessant at prøve kræfter med curling. Dels er for mange discipliner behandlet alt for overfladisk og lemfældigt. En skuffende oplevelse, som kræver en olympisk indsats af en, for at man vender tilbage til spillet. En ordentlig ski på Man skulle tro, at spil, der fokuserer på én enkelt sportsgren, kunne fremstå mere gennemarbejdede og mere realistiske, men desværre holder den antagelse ikke stik. I 'RTL Ski Jumping 2006' hopper man på et utal af bakker over det meste af Europa og i Japan, fordelt på turneringer for juniorer, amatører og professionelle. Desværre ledte vi forgæves efter den berømte englænder Eddie The Eagle, hvilket er underligt, da spillet ellers er så besat af tørre detaljer, at stemningen siver ud i sneen. Særligt fordi de enkelte skihop er lynhurtigt overstået, og succes udelukkende afhænger af reaktionsevnerne på tasterne. Trykker man en brøkdel af et sekund forkert, mislykkes afsættet, eller landingen bliver alt andet end elegant - med hovedet først. Spillet tilbyder sågar, at man kan spille sammen med op til 15 andre spillere, hvilket bare ikke giver mening, eftersom skihop er en sportsgren for individualister. Så er der straks mere fart og dramatik over feltet i 'Ski Racing 2006 featuring Hermann Maier'. Du står her over for disciplinerne slalom, storslalom, Super-G, styrtløb - både enkeltvis og i forskellige kombinationer og turneringstyper. Banerne er yderst varierede med et utal af hop og ujævnheder, der stiller skrappe krav til skievnerne. Samtidig er der på fornem vis tydelig forskel på kraftpræstationen i styrtløb og det mere teknisk og rytmisk betonede løb i slalom. Når fart, bump, stød og hop er altafgørende i skiløb og -hop, kunne vi godt have ønsket, at begge spil videregav en 'rystende' oplevelse i PlayStation 2-controlleren. Desværre er effekten alt for svag i begge spil, så fornemmelsen af fare og risiko bliver aldrig nærværende, og vi sidder tilbage med længslen efter at spænde egne ski på. Bryd rammerne Hvis man føler, at baner med faste mønstre af porte er snærende bånd om sine alpine udskejelser i spilverdenen, er der lys forude. Redningen hedder snowboard, hvor man i både 'Amped 3' og 'SSX On Tour' får serveret en befriende medrivende måde at give pokker i forsvarlig sportslig opførsel. 'Amped 3' er ren og skær sprælsk og løssluppen underholdning. Spillet er bundet op omkring hovedfiguren og det slæng, som han eller hun render sammen med. Så det handler ikke så meget om at komme ned ad løjperne i den bedste tid, men snarere at udføre så mange halsbrækkende stunts som muligt. Så tjener man nemlig både point og pengepræmier. Normalt er snowboardere et cool, modebevidst samt ikke mindst veltrimmet folkefærd. Så det er en herlig detalje, at man i 'Amped 3' kan justere kropsbygningen på sin snowboarder, så hans eller hendes BMI-tal sniger sig op på tre cifre. Til gengæld ender dette portræt af de mere syrede sider af snowboard-kulturen med at ligge i vejen for fartfornemmelsen, så en fin facade, der ihærdigt forsøger at dække over et alt for tyndbenet indhold. Bedre går det for det konkurrerende snowboardspil 'SSX On Tour'. Her gælder det også om at udføre stadig mere livstruende tricks og øvelser på kulsorte pister, men fartfornemmelsen er bedre end i 'Amped 3'. Banerne er designet med fin sans for at sikre så tilpas mange variationer og udfordringer, at ensformigheden bliver holdt i skak. Faktisk er det noget af en prøvelse af finde ud af, hvilket trick man skal udføre, for farten og intensiteten er til tider så høj, at man bare tamper løs på knapperne i håb om at ramme et trick, der fungerer. lordagsliv@pol.dk