En tur til Hollywood - undskyld - Glimmervig var lige, hvad danske Pixeline trængte til. For nok kan man pege anklagende fingre ad et spilkoncept, der alt for længe har kørt i tomgang, men 'Pixeline Stjernestøv' er et flot comeback. Ikke fordi grundopskriften er væsentlig anderledes, men de nye rammer får spillet til at føles mere kækt og indbydende - særligt fordi den overfriske Pixeline passer godt ind blandt tjekkede stjerner i form af alskens dyr i kendisbyen Glimmervig. Hovedmålet i spillet er at få berømmelse, så Pixeline og Lillebror vil banke et band sammen. Men budgettet er stramt, så til at starte med står instrumenterne på papkasser, mens tomme konservesdåser og trækasser må agere henholdsvis mikrofoner og trommesæt. Derfor skal der skovles mønter og købes ind til lækkert udstyr og labert tøj, så vejen til stjernerne er brolagt med en masse små opgaver. Nogle er reaktionskrævende som at bowle eller dykke efter perler, andre udfordrer matematikken og den strategiske tæft, men det bedste spil involverer børnenes dyreviden. Denne gode variation sikrer de første mange timers spas, men når man så har tjent penge nok efter et par timers spil, er der ikke meget mere at komme efter. Til gengæld er flere af småspillene varieret med tre sværhedsgrader, så spillet lige kan holde pusten weekenden over, og det er godt at se pædagogisk grundighed, så som at Pixeline altid er til stede og ved matematikstykkerne for eksempel altid forklarer både i tale og skrift, så opgaverne er så overskuelige som muligt. Ingen nytænkning at spotte, men Glimmervig giver konceptet en fornyet charme.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























