Man må forbløffes, men også imponeres over, hvordan spilbranchen år efter år kan videreudvikle computeriseret fodbold i en evindelig cirkel. For 2005 er endnu et år, hvor 'FIFA 06' og 'Pro Evolution Soccer 5' (PES) igen kæmper skulder mod skulder. Og man må spørge sig selv, hvorfor det er så kropumuligt at snedkerere et godt fodboldspil sammen, at det kræver årlige serviceeftersyn på flere hundrede kroner at blive perfekt. For helt ærligt: hvor meget kan man videreudvikle 22 spillere, én bold og to mål? Lige så lidt, som du skulle tro. Sværere FIFA Ændringerne i FIFA og PES er set med det store udetaljerede overblik så små, at de burde frigives som gratis tilbud til trofaste købere fra sidste år. 'FIFA 06' har indført en 'ny' analog styring, hvilket indebærer, at der er blevet byttet om på tre knapper, så styringen nu er en komplet kopi af PES. Dertil er grafikken tunet flot op, online-delen kører mere stabilt, og der er puttet et par kilo mere realisme ind i spillet, så man nu ikke bare kan hamre løs og score på første og dårligste chance. Det er faktisk blevet sværere at score mål, men bedste nyhed for de mere taktiske er dog spillets udbyggede managerdel, der nok er simpel og letbenet, men stadig flot dyb nok til at sparke din indre Morten Olsen op ad trænerbænken. Dommerne i 'FIFA 06' er dog en katastrofe. Åbenlyse fejl som obstruction og hårde skub bliver sjældent fløjtet endsige flået kort ud af lommen for, for det er kun ved ekstremt dræberbøllede glidende tacklinger, at fløjten lyder - noget nær den diametrale modsætning til PES. Fordel overalt Her er tempoet nemlig blevet skruet ned siden sidste år, realismen mere tunet ind på virkelighedens, og dommerne har læst op på fordelsreglen. Faktisk så meget, at de fløjter for den konstant selv ved mindre skub og kropstacklinger. Gameplayet er utroligt flydende, føles mere ægte og trods overivrige dommerfløjt er PES5 stadig det bedste fodboldspil - hvis man isolerer spillet til selve banen. Uden for banen er FIFA stadig konge med alle hold, navne og trøjer intakte, og nok er styringen markant lettere at lære, men den er tungere i optrækket. Samtidig fyger der stadig en dunst af arkadefodbold omkring FIFA, da spillerne løber urealistisk hurtigt og stadig ligner blanke Playmobil-mænd i deres lidt for skinnende computeriserede plastik-look. Spillerne i PES ser til sammenligning nok mere firkantede ud, men har ikke samme hollywoodagtige glimmerskær over sig, hvilket bejler til mere realisme. Hiv eller drop? Er du nybegynder, vil du ikke kunne mærke spor forskel, og så er der billigere alternativer, hvor 'Pro Evolution Soccer' i sin tredje version og 'FIFA 2004' er klart bedre køb. Faktum er, at disse to sportsspil længe har været 'forældede' i spiludviklernes øjne. For tro mig: mens du bladrer denne avis igennem, arbejdes allerede på spritnye udgaver af 'FIFA' og 'Pro Evolution Soccer' - begge klar til næste jul. Det selv om disse to udgaver af serien er de respektive mest omfattende nogensinde. Spørgsmålet er så, om du vælger at flå til i klaphatten i år, brøle støtte for det årlige lappearbejde og donere et halvt tusind, eller om du er fint tilfreds med dit nuværende fodboldspil.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham og sagde: »Husk, ikke sige noget til nogen om, hvad der foregår herhjemme«
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























