Som kulørt kviksølvklat driver man ikke nødvendigvis gnidningsløst frem gennem tilværelsen. I det nye gådespil 'Mercury' til PSP er der dækket op til glidning gennem sindrige labyrinter, der dog momentvis hæmmes af en mangel på overblik. Spillets idé er enkel og grænser til det geniale: Du styrer en lille blankskinnende kviksølvklat rundt på en række baner, men i stedet for at have direkte kontrol over klatten, rykker du i stedet rundt på den ved at tilte hele banen - ligesom i de klassiske labyrintspil i træ, hvor en metalkugle skal holdes væk fra hullerne. Hver bane i 'Mercury' er en slags labyrint med gange, udløsere, gitre, låse og modstandere, der enten skal manipuleres eller undviges. Hvilket gøres ved at føre kviksølvsklatten rundt i labyrinterne uden at miste for meget af den. Der er nemlig altid afgrunde og andre farer, som enten deler din klat i flere eller slet og ret suger kviksølv fra dig. Målet er at løse forskellige opgaver, så som at udløse en række kontakter, tænde for signallys eller lignende uden at miste for meget af klatten. Af og til skal man dele den med vilje, skifte farve via bestemte udløsere eller blande to farver til en tredje, og jo længere man kommer i 'Mercury', desto sværere bliver spillet at overskue og mestre. Til tider kan det godt være frustrerende, for nogle af banerne er hårafrivende svære - især hvis man ikke er fortrolig med PSP'ens joystick. For det kræver en rolig hånd i kirurgklassen at styre kviksølvet sikkert rundt på banen, da det skøjter rundt som et spejlæg på en teflonpande. Det betyder, at man tit ender med at forsøge sig frem i blinde i stedet for at regne banerne ud, hvilket bliver spillets største skønhedsplet. Men kan man acceptere den, få styr på tålmodigheden, nyde det eminente håndværk og det meget afhængighedsskabende gameplay, er 'Mercury' et anderledes, men hele tiden besnærende bekendtskab. lordagsliv@pol.dk