Computerspil gør børn fedladne og passive. Ingen tvivl om, at de indirekte bærer en del af skylden for, at hvert syvende europæiske barn er overvægtigt, og at de fleste børn ikke bevæger sig minimum en time om dagen. Uhyggelig tendens, jo vist. Men hold fast, hvor har jeg hamrende ondt i mine ben. Og jeg har bare spillet computerspil i en halv times tid. Måske fik jeg ikke strakt ordentligt ud. Måske har jeg bare leget for længe, for når jeg pludselig selv er det levende joystick, banker min puls hurtigt forbi de 170, mens sveden hagler af mig. Fitness, meditation og generel motion er formålet med det nye motionsspil 'EyeToy Kinetic', der for første gang retter Sonys EyeToy-kamera mod en voksen målgruppe og er klar til andet end lutter leg. 'Kinetic' er et seriøst, men samtidig svært underholdende fitnessværktøj, der ikke kan sammenlignes med noget andet computerspil på markedet i dag. Langt om længe er computerspil og motion ikke to modsatrettede størrelser, men derimod to potente kræfter, der splejses sammen med et revolutionerende resultat til følge. Sved på panden Magien opstår ved hjælp af EyeToy-kameraet, der konstant filmer dig og dine bevægelser på skærmen. Ved at interagere direkte med spark, slag og hop i forskelligartede spil, pibler sveden hurtigt frem på panden, for tricket ved kameraet er, at det kan registrere dine bevægelser og omsætte dem til kommandoer i spillet. Lyder det fremmedgørende, er der heldigvis god hjælp at hente, idet 'EyeToy Kinetic' tydeligvis er skabt til dem, der normalt anser en PlayStation 2 som banalt børnelegetøj. Så med pædagogisk holden i hånd fra spillets uhyggeligt umenneskelige og grinagtigt stereotype fitnessguider Anna og Matt indføres man gradvist i spillets i fire hovedemner, der hver i sær motionerer forskellige områder på kroppen. Kamp og kondi Øvelserne i første del - kaldet Konditionzonen - låner fra aerobic og moderne dans, mens 'Kampzonen' tager udgangspunkt i forskellige selvforsvarsdiscipliner, da man skal bokse eller sparke til forskellige dimser på skærmen. For at få hjernen med i træningen kan man i tredje del, kaldet Sind- og Kropzonen, dyrke de mere holistisk meditative øvelser, der er egnet til at træne vejrtrækning, kropsholdning og smidighed med teknikker fra yoga og tai chi. Fjerde og sidste del af spillet er 'Opstramningszonen', der er den mest tørre del af spillet. Denne del indeholder ingen egentlige spil, men derimod en slags animerede fitnessvideoer, hvor man i takt til Anna eller Matt skal strække ud og træne de største muskelgrupper i overkroppen, underkroppen og maven. Forskellen her er, at der ikke tælles point, for spillets kamera kan ikke tjekke, om du nu strækker mavemusklerne rigtig ud. Den del kræver alene høj selvjustits, hvor du dog til hver en tid kan se dig selv på skærmen imens, så du kan sammenligne de animerede figurers øvelser med dine egne. Frit valg på alle hylder Ud fra disse fire discipliner med hver deres underdiscipliner kan man enten selv sammenstykke et træningsprogram eller lade spillets guider bestemme. Vælges sidstnævnte skal man først besvare spørgsmål om alder, vægt, højde og generel kondition, hvorpå spillet skræddersyr et ret intenst 12-ugers træningsprogram med træning fire gange om ugen i en halv times tid. Og tro mig: Det er hårdt. For her kommer man gradvist gennem alle øvelser i forskellige sværhedsgrader, og det var nok her, mine benmuskler sukkede mest. Nok mest fordi jeg - proppet med hovmod - jo liiiige skulle spille lidt mere: Jeg var jo trods alt på arbejde. Ikke at det er hele forklaringen, for dels har 'Kinetic' importeret den berusende følelse med »bare lige en bane til« fra computerspillene og her forklædt det som sveddryppende god motion, dels går der hurtigt konkurrence i øvelserne, så selv om man er øm over hele kroppen, så skal kærestens rekord fra i går lige slås inden sengetid. Gør plads i stuen Misforstå dog ikke: 'EyeToy Kinetic' er ikke computerspillenes svar på Messias, der fejlfrit viser vejen for kvabsede sofakartofler. Største ulempe ved 'EyeToy Kinetic' er, at det presser præcisionen i EyeToy-kameraet til det maksimale, fordi man skal være mere præcis her end i andre spil til kameraet. Det gør, at er der ofte er 'døde zoner' på skærmen, hvor kameraet ikke kan opfange ens bevægelser, hvilket er rasende irriterende. Så for at spille 'EyeToy Kinetic' optimalt, skal man helst bulldoze sin stue for møbler og derpå konstruere en ensfarvet baggrund af sammenlappede læhegn, regnslag, gaffatape og lagener, så hverken refleksioner, husdyr, børn eller møbler kan distrahere kameraet. Samtidig er det kritisabelt, at spillet ikke er oversat til dansk. Det tætteste, vi kommer, er den norske oversættelse, og her vil de fleste nok alligevel foretrække engelsk. Og endelig er udvalget af musiknumre til øvelserne meget spagfærdigt, så man bliver hurtigt træt af dem. Her ville en mulighed for at bruge egne musiknumre til øvelserne være himmelsendt. Husk at strække ud Men når alt så fungerer, kameraet virker efter hensigten og opfanger alle bevægelser, mens man med et smil på læben springer rundt på en god skridsikker måtte, er 'EyeToy Kinetic' en revolution af et computerspil. Børn vil få superb glæde og god motion presset ud af spillet ved enten at arbejde sammen om nogle af de lidt sværere øvelser eller bare løse dem delvist. Dertil holdes motivationen høj, for i alle øvelser gælder alle kneb, så jo mere, man kan vride kroppen rundt for at løse opgaverne, des bedre. Og voksne motionister kan nu få en underholdende virtuel træningsguide, der på unik vis forener morskab med motion, ind i stuen. Til sidst et godt råd: Husk at følge spillets opvarmnings- og udstrækningsøvelser nøje - ellers garanterer jeg, at du ikke vil kunne gå, når du har leget med dette computerspil. thomas.vigild@pol.dk