Kend din fjende og kend dig selv« messer den kinesiske superstrateg Sun Tzu, men de fleste har svært ved at genkende sig selv, venner eller familie, når de med blottede tænder og fråden sprøjtende fra mundvigen stræber efter verdensdominans over en spilleplade i pap. Krigsspillet 'Risk' har i årtier været et fast indslag i spilglade danskeres hjem, for det er et unikt taktisk spil om erobring, krig og ikke mindst manipulation. For i 'Risk' skal det sjoveste ikke alene findes i regelhæftet, men mere i snakken over bordet om strategi og skrøbelige fredspagter. Selvfølgelig efterfulgt af tænders gnidsel og indestængt had samt ophedede diskussioner om brudte alliancer; alt hvad en hyggelig aften med vennerne eller familien bør indeholde. Efter gennemspilning af de fire 'Risk'-varianter, er konklusionen klar: både 'Star Wars' og '2210 A.D.' er superbe modifikationer, der forøger glæden ved originalspillet. For i modsætning til klassisk 'Risk', hvor spilleren fik missionskort som start på spillet - for eksempel med opgaven »Udslet rød spiller« - er deltagernes blodtørst i alle de testede 'Risk'-spil udelukkende dikteret af tilfældigheder og sporadiske indfald af taktisk tæft. Derved undgår man uheldige optrin, hvor spillere (i dette tilfælde indehaveren af de røde brikker) hurtigt kan føle sig som offer for en heksejagt. Samarbejdet i 'Ringenes Herre'- og 'Star Wars'-varianterne samt muligheden for, at undertippede og risikovillige spillere kan sprede kaos ved hjælp af hændelseskortene i '2210 A.D.' og 'Godstorm' fjerner samtidig risikoen for at føle sig sat udenfor i løbet af et spil. Og fælles for alle de testede versioner er, at spilvarigheden er væsentlig lavere end et klassisk slag 'Risk', der snildt kan strække sig til langt ud på de sene nattetimer.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce