Fra intergalaktisk fremtid ryger vi med 'Risk 2210 A.D.' til Jordens fremtid, hvor atomkrige og naturkatastrofer har hærget kloden. Millioner af kvadratkilometer land er opslugt af verdenshavene, og alligevel har mennesket formået at tilpasse sig. Nye beboelsesområder under havets overflade og på Månen er skudt frem, og derfor er det ikke et helt almindeligt verdensbillede, man bliver præsenteret for i denne 'Risk'-variant. Tempoet og spilopbygningen er en helt anden end i det klassiske 'Risk'-koncept; kun fem runder strækker den endelige verdenskrig sig over, men langt bedre muligheder for at mobilisere tropper og carte blanche til at angribe, så meget man lyster, får slaget til at bølge dramatisk frem og tilbage. Muligheden for at købe fem forskellige ledertyper spiller en afgørende rolle i denne 'Risk'-variant, da de giver adgang til såkaldte hændelseskort, som fundamentalt ændrer betingelserne for en kamp eller giver specifikke bonusser. Lederne har ydermere indflydelse på, hvilke områder man kan indtage. Adgangen til Månen kan for eksempel kun ske fra hovedbaser, men kræver samtidig en såkaldt Lunar-leder. Og dør denne, kan man hverken rykke enheder op på Månen eller rundt på de hære, der allerede befinder sig deroppe. Samlet set giver disse sektionsledere og placeringen af dem spillet en tæt stemning af paranoia, hvor man konstant frygter overrumplende snigmord. Derfor har 'Risk 2210 A.D.' en forfriskende dynamik, hvor spilbalancen kan skifte gevaldigt fra runde til runde. Satser en spiller, der er i undertal, på for eksempel at dræbe de andre spilleres Diplomati- og Nuclear-ledere, kan han forhindre de andre i dels at angribe ham dels at sprede død og ødelæggelse over hele verden takket været erhvervede hændelseskort. At selv de mindste nationer i kampen om verdensherredømmet dermed kan få indflydelse på det endelige udfald, gør spillet fornøjeligt for alle - selv de stakler, der undervejs ligner oplagte tabere. Den dynamik bliver aldrig kedelig, og to spil vil sjældent ligne hinanden.