En zebra springer elegant flyvende over en kløft, men vågner op og befinder sig til sin fortrydelse i New York Zoo. Indledningssekvensen i spilmatiseringen af den aktuelle Dreamworks-film 'Madagascar' er en parodi på slutscenen i 'Spirit', en tidligere dyreanimationsfilm fra Dreamworks. Scenen er elastisk animeret og tænder forventninger til humor og animation, som resten af spillet desværre langtfra opfylder. Spillet 'Madagascar' følger angiveligt filmens fortælling tæt. Man skal bryde ud af New York Zoo og efter en sejltur lære at overleve det barske liv i junglen på Madagascar. Scenografien i junglen er udmærket, men slet ikke på kunstnerisk niveau med filmens herlige inspiration fra Henri Rousseaus naive malerier. Udfordringerne i spillet skal på skift løses af en løve, en zebra, en giraf, en flodhest og en gruppe pingviner - alle med forskellige evner. Det sikrer en vis variation, der krydres med flere minispil undervejs, og generelt gælder det om at sparke, hoppe, løbe og brøle sig gennem forhindringsbaner og samle nye evner op undervejs. Styringen af figurerne kan være drilsk, men fungerer som oftest tilstrækkeligt. Udfordringerne er derimod så lette, at man kun bør overveje spillet, hvis man er meget uøvet eller køber ind til et mindre barn. Men desværre taler dyrene en del og kun på engelsk, så spillet lander uden for enhver målgruppe. karsten.ifversen@pol.dk
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø