Tænk hvis nu...Hvor mange dagdrømme er ikke begyndt på den måde, så lad os følge den lokkende tekst på bagsiden af spillet, og lade som om jeg med et klik på musen er Saul Myers - en hård hund af den slags, der har fået en mængde medaljer i det franske elitekorps Fremmedlegionen. Eller sagt med andre ord: Hvis du skyder på mig, bliver jeg sur. Og jeg - altså mit nye alter ego Saul Myers - er altså blevet sur. Sådan lidt ud over det sædvanlige, fordi min yndefulde og ikke mindst højt elskede datter er forsvundet i aldeles uvenlig del af den sydamerikanske jungle. Og hvis det var et ganske almindeligt pløk-dem-i-rigtigt-mange-benstumper-spil, så var det bare ud ad landevejen med et skydevåben og rigtig mange patroner for at nakke så mange af de skvaddernakker som muligt. Men helt så enkelt er det ikke. Ikke her. 'Boiling Point' fordrer, at man skal bruge den indre side af kraniet lige så meget som ens spastiske aftrækkerfinger. Saul Myers obsternasige tøs har mod fars vilje taget et job som journalist i udørken Relia i landet Puerta Ombra. Og nu er hun kidnappet, mens hun desperat forsøgte at få fat i farmand over mobilen. Hvor er hun? Ingen ved det. Så nu skal Saul Myers af sted for at få hende hjem til Paris i et stykke. Og for at han kan det, er han nødt til at finde ud af, hvor hende tøsen er i de 450 kvadratkilometer jungle, spillet spænder over. Dine valg afgør spillet Måske ved hendes chef noget? Eller gør andre? Man kan vælge at tilbyde kontante kroner for informationer. Måske virker i lige i det øjeblik. Måske ikke. Skal man pløkke den lokale mafia? Eller skal man holde sig på godt fod med dem. Og tager man sin pistol frem inde i byen, så risikerer man hurtigt at blive stemplet som kriminel, og en rigtig kedelig karl. Pointen med spillet er, at de valg man træffer, får konsekvenser i resten af spillet. I begyndelsen er det altså rigtigt frustrerende, hvis man ikke kan greje situationen. Et godt råd er at prøve at få så mange informationer ud, og få dem skrevet ned i notesbogen til senere brug. Spillet er gennemtænkt, så det kan være de helt små detaljer, der kommer til at gøre forskellen. Mine medanmeldere var enige om, at vandet skvulper næsten på samme måde ude i den virkelige verden. Og våbnene er ikke bare de sorte døde objekter som i andre spil, men glinser frækt i lyset fra solen. Efter deres beskedne mening var grafikken bedre end hvad der er set i mange andre spil af samme type. Umiddelbart kunne denne anmelder ikke se den store forskel. Til gengæld fungerer brugermenuen ganske udmærket og med få klik taler man med den sølle pusher, portieren med hentehår eller den lettere overvægtige panser. Et hjertesuk: Hvorfor taler franskmand kornfedt amerikansk i spillet? Hvor svært kan det være at gøre lydsiden bare en lille bitte smule virkelighedsnær? peder.bjerge@pol.dk