Kameraet tøver ikke med at panorere langsomt hen over Nina Williams' velformede krop - og vi forstår, hvorfor de japanske spiludviklere hos Namco har vovet at lade den langlemmede femme fatale med det brintoveriltede hår få en solokarriere. Jobbet som birolleskuespiller i den legendariske kampsportsserie 'Tekken' er udskiftet med en hovedrolle i 'Death by Degrees', der uden held forsøger at være et både sensuelt og medrivende agentdrama. I modsætning til kampsportsophavet er Nina denne gang i stand til at bevæge sig frit rundt i spillets 3D-omgivelser, undersøge og benytte genstande samt med hårdkogt mine og iført en mikroskopisk bikini uddele tørre tæsk til oceaner af modstandere. Og selvfølgelig ser hun henrivende ud - men lige så velformede Ninas bryster er, lige så fattige er omgivelserne på detaljer og stemning. Kampsystemet er de første timer forfriskende, men den abrupte historie og spillets kropumulige kameravinkel forsøger ihærdigt at spænde ben for spiloplevelsen. Alle døre og rum, man går på opdagelse i, afbrydes af en lang indlæsningsperiode, så al udforskningstrang hurtigt får dødsstødet. Det er en sjældenhed, at spilfigurer formår at bryde ud af en spilserie, hvis de ikke har samme grad af karisma som Nintendo-stjernerne Luigi, Yoshi og Wario. Dette format viser 'Death by Degrees' aldrig skyggen af, og tilbage har man indtrykket af et spil, der ikke bare er dårligt udført, men også lugter lidt af kalkuleret pengemaskine fra Namcos side. Ærgerligt for Nina, der må affinde sig med, at hendes 15 minutter i rampelyset er forbi.