Efter flere forgæves forsøg på at få junior på snart 11 år til at afprøve BrainBox lidt mere intensivt end blot at pille lidt fraværende ved de kulørte plastikdimser, kom undertegnede en dag hjem til en knægt, der med intens koncentration var i gang med at konstruere en ventilator. At dimsen transformerede sig fra ventilator til helikoptervinge, trak bestemt ikke fra ungersvendens begejstring for spillet. I den forbindelse skal man lige nævne, at knægten er i den alder, hvor computerspil som 'Warcraft' eller 'Diablo' over internettet fænger mest. Og det er længe siden, at et spil fra den virkelige verden har fanget hans opmærksom så længe. Meget stort plus til BrainBox. Spillets store styrke er, at der ikke kun er én måde at gøre tingene på. Der er mere end hundrede forskellige måder at kombinere de forskellige elektroniske kredsløb på, hvilket gør det indbydende for et par uterlige rollinger til en konkurrence om, hvem der kan konstruere den 'sygeste', 'sejeste' eller 'for fedeste' maskine. Hvis man skal finde en svaghed ved et spil, der koster godt 700 kroner, så er det konkurrencen fra netop hjemmecomputeren og nettet, der trækker knægte i aldersgruppen fra 10 år og opefter. Over for de elektroniske kan spillets popularitet godt gå hen og blive noget kortvarig. Og skal man endelig spendere den slags penge på et stykke underholdning a la lege-lære, så må det gerne kunne fastholde interessen noget længere. Det hjælper selvfølgelig, når de voksne selv gelejder sig ned på gulvet til ungerne for at bygge med. peder.bjerge@pol.dk